Rengøringsguide

Et FLUSH THE NORM-toilet er ikke kun funktion — det er også en del af dit badeværelses udtryk. Med den rette pleje kan overfladen bevare sit udseende og sin glans i mange år.

I Danmark har vi generelt hårdt vand med et højt kalkindhold. Derfor kan kalk hurtigt sætte sig på keramiske overflader, hvis det ikke fjernes løbende.

Sådan holder du kalken væk

Rengør lidt – men ofte

En let rengøring 1–2 gange om ugen er ofte mere effektiv end en kraftig rengøring med lange mellemrum.

Brug milde rengøringsmidler

Et mildt anti-kalk middel eller almindelig husholdningseddike er ofte nok til den daglige vedligeholdelse og hjælper med at bevare overfladen.

Undgå kalkblokke og kraftige kemikalier

Kalkblokke og meget aggressive rengøringsmidler kan med tiden påvirke overfladens udtryk og anbefales derfor ikke til løbende vedligeholdelse.

Brug en blød toiletbørste

En almindelig toiletbørste er tilstrækkelig. Undgå slibende svampe eller hårde redskaber.

Tænk forebyggelse

Jo tidligere kalk fjernes, desto lettere er det at holde overfladen pæn og ensartet over tid.

Områder med meget kalk

Bor du et sted med meget kalkholdigt vand, kan et kalkfilter være en praktisk løsning til både toilet, armaturer og andre overflader i hjemmet.

Resultatet

Med regelmæssig vedligeholdelse kan dit toilet bevare sit udtryk og sin glans i mange år.